AGU

AGU er til dig, der har et ønske om at komme på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. 

PGU

PGU er for dig, der lærer bedst ved at bruge dine hænder, og som ønsker at komme i arbejde eller tage en erhvervsuddannelse.

EGU

EGU er til dig der gerne vil i virksomhedspraktik, få erfaringer og kompetencer og forbereder dig til beskæftigelse eller erhvervsuddannelse.

Din vej til uddannelse og job

Er du under 25 år og har brug for et samlet uddannelsestilbud? På FGU bliver du klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller job. Uddannelsen varer op til to år og tilpasses dine interesser, ønsker og behov.

Du kan tage FGU på vores skoler i Esbjerg, Ribe og Varde. Her møder du engagerede lærere, der hjælper dig med at planlægge dit forløb.

Det særlige ved FGU er, at du lærer både med hænderne og hovedet. Vi tilbyder et trygt miljø med plads til fællesskab, sociale aktiviteter og personlig udvikling.

Vil du være ny elev?

Måske er du under 25, ikke i gang med en ungdomsuddannelse og har ikke et fast job over 20 timer om ugen. Måske er du skoletræt, i tvivl om, hvad du vil – eller hvad du egentlig kan. Måske har du brug for at blive bedre til dansk eller matematik. Eller måske drømmer du bare om at arbejde med noget praktisk – som fx håndværk.

Uanset hvad, så er FGU et sted, hvor du kan finde retning, prøve dig selv af og komme videre i dit eget tempo.

Alt det praktiske – samlet ét sted

Er du i tvivl om mødetider, SU, fravær, ferie eller transport? På vores side med praktisk info finder du svar på det, du har brug for, når du går – eller skal til at starte – på FGU. Vi har samlet det vigtigste, så du nemt kan få overblik og komme godt i gang.